Produktion
På vores landbrug råder vi over 500 hektar jord fordelt på fire forskellige lokationer, hvor vi dyrker afgrøder som byg, hvede, havre, rug og hestebønner. En del af disse afgrøder bruges som foder til vores egne dyr, mens græsfrø, raps og havre sælges videre til blandt andet produktion af rapsolie og gryn.
Svineproduktionen består af 670 søer og 25.000 smågrise. Af disse opfedes 7.000 til slagtning til Danish Crown, mens resten sælges til andre danske producenter. Vi producerer også hangrise, som vi ikke kastrerer, da vi følger en streng dyrevelfærdspolitik. Svineproduktionen er fordelt på tre lokationer, hvor vi arbejder i moderne stalde for at sikre de bedste forhold for dyrene.